Flag of Denmark

KEY ACCOUNT MANAGER 

Interesserer du dig for salg, digital marketing og strategi? Kunne du tænke dig at arbejde med salg af digitale markedsføringsløsninger, hvor du både får mulighed for at lære og udvikle dig? Så har du chancen for at blive Key Account Manager hos Iternum Digital.

Vi fokuserer på løsninger inden for digital marketing på tværs af digitale platforme. Hos Iternum Digital bliver du en del af et stærkt team med mulighed for at tage ansvar. Vi har over 10 års erfaring inden for digital marketing og vi er hele tiden fokuserede på at forbedre os.

Som medarbejder hos Iternum Digital vil du få al den support, der er brug for, så du kan koncentrere dig om at sælge samt være med til at videreudvikle en virksomhed, der er i kraftig vækst.

 

Dine salg vil være målrettede alle, der anvender digitale platforme og desuden skabe behov hos virksomheder (webshops) som endnu ikke anvender digital markedsføring. Vi arbejder både med B2B og B2C kunder og derfor er det vigtigt, at du som sælger kan differentiere dialogen og afdække potentielle kunders behov og forstå deres forretningsmodel. Som Key Account Manager vil du stræbe efter mellemstore og store kunder og du skal også kunne varetage internationale kunder, hvilket indebærer dialog på engelsk. Som Key Account Manager hos Iternum Digital tager vi udgangspunkt i, at du har erfaring med telesalg og digitale marketing løsningssalg (ikke et must), men vigtigst af alt vil du gerne frem i verden og være succesfuld på salgsområdet.

 

Arbejdsopgaver:

  • Sørge for at hjælpe til med at eksekvere vores seminar/arrangementer samt følge op på mulige leads.

  • Salg i form af New Bizz over telefonen, email salg, social selling mm.

  • Lave research og caseoplæg inden kontakt med kundeemner både til telesalg, seminar og social selling.

  • Være med til produktudvikling ift. nye services og pakketering heraf.

 

Du er/har:

  • Flydende til dansk og engelsk – både mundtligt og skriftligt.

  • Kendskab til PPC, SEO og SoMe (digitale marketing platfome).

  • Erfaring med salg over telefonen.

  • Gerne en bachelor eller lignende uddannelse (ikke et must)

  • Villig til at dele ud af erfaring, tage imod gode råd samt sparre frem og tilbage med teamet.

  • Empatisk evne til at møde andre mennesker med et smil – også over telefonen.

  • God til at skabe relationer.

  • Et konkurrencemenneske, der ikke er tilfreds med blot at nå dine mål men ønsker at skabe solide resultater.

  • God til at holde fokus og komme i mål med dine projekter

Vi tilbyder:

  • Fast sparring og ikke mindst en hverdag med andre passionerede medarbejdere

  • Du vil blive uddannet inden for de forskellige digitale marketing platforme bl.a. Google Ads og Google Analytics

  • Du får skabt dig en bred forståelse indenfor digital markedsføring

  • Løn efter kvalifikationer og resultater (provision ved siden af en fast løn samt pension)

  • Mulighed for udvikling samt frihed under ansvar

 

Lyder ovenstående interessant og kan du se dig selv sælge, og være med til at videreudvikle en mindre virksomhed i stor vækst, så er det dig, vi leder efter.

 

Send gerne en motiveret ansøgning med CV til Bjørn Herbst, CEO, email bjorn@iternumdigital.com. Hvis du har spørgsmål til stillingen så kontakt CEO Bjørn Herbst på +45 40 50 26 95.

Læs mere om vores ledige stillinger her

Iternum ApS

Nordre Fasanvej 91

2000 Frederiksberg

info@iternumdigital.com

+45 40 50 26 95

© 2018 ITERNUM DIGITAL

  • Iternum Digital Facebook
  • Iternum Digital LinkedIn
  • Iternum Digital Google+